Assertionstræning - Kurser i personlig udvikling, stress mv.

Mere om Assertionstræning - Kurser i personlig udvikling, stress mv.

Personlig udvikling både behøves - og sker - automatisk. Måske opstår behovet på baggrund af ændrede arbejdsvilkår, organisationsændringer eller måske af egen interesse for forandring. Nogle gange er det en lang proces, og nogle gange er et møde er tilstrækkeligt. Det afhænger af de personlige omstændigheder.

Stress

Stress er en hormonel tilstand, der gør at du kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Stress er en naturlig biologisk mekanisme, som alle er født med. Det er en mekanisme, der er beregnet til at hjælpe os i kritiske situationer. Denne mekanisme kaldes også for ”kamp eller flugt” respons.

Stress er nødvendigt, for at vi mennesker kan overleve. Stress gør os i stand til at kunne yde en over-præstation, specielt fysisk. Men i vores moderne verden, så reagerer vi ikke blot fysisk, når vi bliver stressede. Kroppen kan således brænde inde med stressen, som ophobes i kroppen.

Hvilke faktorer kan udløse stress og hvordan identificere man dem?

Stress kan defineres som en oplevet spændingstilstand, der medfører en mobilisering af vores fysiske og psykiske ressourcer. Set i lyset af ”det moderne menneskes” kulturelle, sociale og arbejdsmæssige livsbetingelser kan man sige, at individets reaktioner på stress både har fordele og ulemper. Fordelen er, at vi kan yde en større indsats og præstation under krævende omstændigheder. Ulempen er, at stress kan føre til både fysisk og psykisk helbredsforringelse og nedslidning, hvis belastningen fortsætter over længere tid – uden at det lykkes os at bringe situationen under kontrol.

Hvordan opleves stress?

Det må fastslås, at der ikke findes bestemte typer af oplevelser, der giver bestemte typer af stressreaktioner. Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle oplever primært fysiske stress-symptomer, andre oplever primært stress på det psykologiske plan. De fleste mærker stress både psykisk og fysisk.

Fysiske symptomer på stress:

• indre følelse af uro i kroppen
• anspændthed (også kaldet forøget alarmberedskab)
• smerter, stikken eller trykken i hjerteregion eller bryst
• anfald af hurtig eller uregelmæssig hjertebanken
• ildebefindende, svimmelhed (søsygefornemmelser)
• kraftig sveden uden forudgående legemlig anstrengelse
• spændingshovedpine
• spændinger eller smerter i nakken eller i øverste del af ryggen
• træthed eller smerter i øjnene
• trykkende smerter eller sug i mellemgulvsregionen
• mavesmerter
• appetitløshed, vægttab

Oplevelsen af stress-symptomer vil i de fleste tilfælde medføre en stærkt nedsat følelse af effektivitet, trivsel og velvære, og derfor skal man under alle omstændigheder tilstræbe at slippe af med sin stress.

For at få et nuanceret billede af ens stressniveau bør symptomerne gradueres i oplevet styrke og hyppighed. Oplever du symptomerne altid, ofte, jævnligt eller sjældent? Oplever du dem i høj grad, i middel grad eller i ringe grad? - Det er ikke alle stress-symptomer, som er helbredstruende i den forstand, at man bliver alvorligt syg af dem. Det er dog vigtigt at understrege, at man altid bør konsultere sin læge, hvis man får et eller flere fysisk symptomer. Det er primært din læge, der bør afgøre, om det handler om stress eller noget andet somatisk, som er behandlingskrævende.

Jo mere plaget man er af stress, jo større er sandsynligheden for, at stress kan give sig udslag i en række adfærdsændringer.

Psykiske symptomer på stress:

• utilstrækkelighedsfølelse
• tab af initiativ og interesse
• irritabilitet
• rastløshed
• følelsen af at være uoplagt
• hukommelses- og koncentrationsbesvær
• dårligt humør, depression
• søvnvanskeligheder
• forøget sårbarhed overfor kritik

Desuden kan stress resultere i hyppige infektioner og forkølelser, fordi stress over længere tid svækker immunforsvaret og den fysiske modstandskraft.

Adfærdsændringer i forbindelse med stress

• irritabel eller aggressiv
• humørsvingninger (labil )
• stridighed med familie eller kolleger
• social tilbagetrækning (isolerer sig)
• nedsat præstationsniveau
• ustabil arbejdsindsats
• glemsom, ukoncentreret
• opgivende, ligegyldig holdning
• ubeslutsomhed
• ser træt, uoplagt eller udkørt ud
• øget forbrug af tobak og alkohol
• medicinmisbrug
• hyppige fysiske klager
• øget sygefravær

Hvem får stress?

Stress opstår i et kompliceret samspil mellem de arbejdsmæssige, sociale og familiemæssige betingelser og vores personlige ressourcer og egenskaber. For at forstå, hvorfor nogle mennesker udvikler stress, og andre ikke gør, må vi fokusere på vores forskellige måder at vurdere og opfatte en given situation på. Det enkelte menneskes opfattelse af sin livssituation og sig selv er af central betydning for, om der udvikles stress eller ej.

Årsager til stress

Kravene om effektivitet og et højt præstationsniveau samt et familieliv, der skal fungere, presser mange mentalt ud i ”overhalingsbanen”. Hvis der samtidig er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, øger risikoen for vantrivsel, stress og i værste fald udbrændthed.

En vigtig årsag til arbejdsrelateret stress er, at vi i større og større grad oplever et misforhold mellem personaleressourcer og arbejdskrav. Dette gælder både i den offentlige og private sektor. Det er derfor af stor betydning, at man styrker de forhold i det psykiske arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes trivsel, engagement og arbejdsglæde.

Følgende forhold vil hos mange mennesker kunne udløse stress. De kaldes for generelle psykologiske stresspåvirkninger):

• pres
• uvished
• trussel
• frustration
• uønsket omstilling
• konflikt
• tab

Disse stressfaktorer kan naturligvis opleves i såvel privatliv som arbejdsliv. Spørgsmålet er ikke kun, om de er til stede, men i lige så høj grad, hvordan de opleves af den enkelte. En lang række forhold i det psykiske arbejdsmiljø kan udløse disse følelser.

Inden for arbejdspsykologien benævnes de som psykiske arbejdsbelastninger:

• for stort tidspres og arbejdspres
• for mange uforudsigelige situationer
• modsætningsfyldte krav, uklare krav, uforenelige krav
• mangel på information eller for sen information
• ringe mulighed for overblik/kontrol over eget arbejde
• ringe handlefrihed, dårlig mulighed for at planlægge eget arbejde
• dårligt samarbejde, skjult/åbenlys fjendtlighed
• arbejde præget af tvang eller afsavn

Positive effekter af kortvarig stress:

Når vi bliver sat i en presset situation, sendes der adrenalin ud i blodet. Adrenalin er det hormon man kalder stresshormon eller kamphormon, og gør os i stand til at tænke hurtigere, tage hurtige beslutninger, og det gør os derfor mere effektive.

Det er imidlertid vigtigt at vide, at denne positive effekt er midlertidig og kun varer nogle få timer. Så skal stressen ud af kroppen igen. Hvis vi ikke tager os ud af med stresshormonerne igen, enten ved at vi kommer ud af den pressede situation, eller ved at forflytte os, kan stressen gå hen og blive alvorlig. På lang sigt vil det ødelægge helbredet. Alle kan lære at håndtere stress.

Assertion

Undgår du konflikter og føler dig trådt på bagefter?

Løber ord og argumenter af med dig – uden du tænker på konsekvenserne?

Sker det for dig, at du siger ja til noget, du egentlig ikke har lyst til?

Assertion er respekt for dig selv og for andre, og når vores adfærd er assertiv, viser vi medmenneskelighed og værdighed i omgangen med andre.

Definition af assertion

Assertion er ensbetydende med at handle i egen interesse, at stå fast på sine synspunkter og holdninger, ubesværet at udtrykke ærlige følelser og udøve personlige rettigheder - uden at krænke andres.

Uddybning af assertion

At agere i egen interesse: Træffe personlige beslutninger (fx om uddannelse, arbejde, samliv), at tage initiativ (fx indlede bekendtskaber, afbryde forbindelser, organisering af fritid), at sætte personlige mål og arbejde aktivt imod dem, at bede andre om hjælp og have tillid til egen dømmekraft.

• At stå fast på sine synspunkter og holdninger: Kunne udtrykke og forsvare sine meninger, når man udsættes for afvisning, fjendtlighed eller kritik eller at kunne sige "nej" og at sætte begrænsninger for ens investering af energi og tid.

• At udtrykke ærlige følelser: Kunne vise kærlighed, venskab og vrede, at tilkendegive frygt eller angst, at udtrykke enighed, støtte eller uenighed og at være spontan uden nervøsitet eller ængstelse.

• At udøve personlige rettigheder: At man er i stand til som leder, medarbejder eller gruppemedlem, at udtrykke og fastholde sine rettigheder og at håndtere og reagere mod overgreb på egne eller andres rettigheder.

• At undgå at krænke andre: At afholde sig fra urimelig kritik, at undgå sårende adfærd, manipulation, trusler og dominere andre.

Assertionstræning giver mulighed for at udvikle en større gennemslagskraft og samtidig

etablere sunde og tilfredsstillende relationer - det være sig på jobbet, med kunder, i familien og/eller mellem venner.

I assertionstræning klarlægges de rettigheder, du har som menneske. Der arbejdes med den måde, man opfatter andre på og hvordan man selv opfattes af andre. Man arbejder med at tage ansvar for egne tanker og følelser – samt de handlinger, disse medfører. Der arbejdes desuden med at bruge de ord, som udtrykker det, man virkelig mener.

Assertion er kunsten at træde i karakter, uden at træde på andre - og opnå det man ønsker, hvad enten det er forandringer, respekt eller opmærksomhed.