Du er her:
Søg uddannelse /
Projektlederuddannelse - Uddannelse som projektleder
På Teknologisk Instituts Projektlederuddannelse får du certificeret dokumentation på dine kompetencer som projektleder. Samtidig bringer den dig tættere på internationale certificeringer som PMI og IPMA. Projektlederuddannelsen er for dig, der er kommende projektleder, allerede involveret i projekter eller har erfaring med projektarbejdsformen og nu ønsker dokumentation på dine kompetencer.
Overskrifter:
Modul 1. Opgaveledelse - metoder, værktøjer, mål, projektetablering og mandat
Modulet giver overblik og grundlæggende kompetencer i metoder til at analysere, planlægge, gennemføre, lede, styre og afslutte et projekt forankret i en organisation. Du får forståelse for de fem vigtigste faser i projektet: Opstart, planlægning, styring, gennemførelse/implementering og evaluering.
Mellem modul 1 og 2 udfylder du online en JTI-personprofil. Samtidig gennemføres en online 360 graders feedback, som involverer medarbejdere, kolleger og chefer.
Modul 2. Personaleledelse - personlig adfærd, ledelse, risikovurdering og evaluering
Modulet sætter fokus på de mere bløde sider af dig som projektleder, så som din personlige adfærd som projektleder, håndtering af konflikter, forandringer, samarbejde/team, gennemslagskraft, kommunikation samt coaching og grundlæggende ledelsesmæssige værktøjer. Vi slutter af med en personlig handlingsplan.
Modul 3. Forretningsledelse - særlige kompetencer i projektledelse
Modulet går i dybden med estimeringer og iterative processer. Cost/benefit-analyse og økonomistyring og earned value i projekter samt håndtering af leveranceprojekter med kravspecifikationer og kontraktstyring. I forbindelse med opfølgningen skal du kunne foreslå realrokering af det aktuelle projekts projektorganisation. Opfølgning på din personlige handlingsplan og træning i mange af uddannelsens værktøjer.
Christian Buch-Hansen, Senior Project Manager hos IBM Danmark. Christian har mere end 20 års erfaring som projektleder og er fortsat udførende projektleder. Han er PMP og PRINCE2 certificeret og har undervist i 10 år. Desuden er Christian uddannet HA og HD.
Indlæg
Foruden en gennemgående underviser er der indlæg fra forskellige eksperter.
Uddannelsen består af tre moduler af tre dages varighed med overnatning og afsluttes med en eksamen. Der veksles mellem undervisning og gruppeøvelser, hvor du får lejlighed til at diskutere konkrete erfaringer og problemstillinger. Den er praktisk tilrettelagt, så du kan tage metoder og værktøjer i brug umiddelbart efter. Uddannelsen er bygget op om en gennemgående case, så eksemplerne og øvelserne kommer så tæt på virkeligheden som muligt. Mellem modul 1 og 2 udfylder du online en JTI-personprofil.
Resultatorienteret kompetenceudvikling
Teknologisk Institut befinder sig i krydsfeltet mellem erhvervslivet og forskning, dvs. vi udvikler viden, vi overfører viden, og vi anvender viden. Vores styrke er resultatorienteret kompetenceudvikling, som skaber reel læring. Udgangspunktet er state-of-art viden og værktøjer, som giver mulighed for at være på forkant med udviklingen samt kendt viden og værktøjer, som allerede har vist sit værd.
Teknologisk Institut er Danmarks suverænt største udbyder af kurser og konferencer, og havde på uddannelsesområdet samlet over 30.000 kursister i 2007. Instituttet er 14 gange kåret som Danmarks bedste kursusudbyder af kunderne, jf. Institut for Konjunktur Analyses (IFKA) store årlige undersøgelse af det danske kursusmarked. Teknologisk Institut er en selvejende virksomhed med almennyttigt formål, og at skabe en effektiv videnoverførsel er en af Instituttets helt grundlæggende opgaver.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
Vis alle uddannelser afholdt hos
Teknologisk Institut
For at bestille information om Projektlederuddannelse, venligst indtast følgende oplysninger:
* = Obligatorisk felt