Du er her:
Søg uddannelse /
Kursus i forandringsledelse - Forandringsledelse, der virker
Vil du være bedre til at lede forandringer, så dine medarbejdere arbejder med dig og resultaterne opnås?
Kurset i forandringsledelse giver dig ikke alle løsningerne, du får ikke en trin for trin guide, og værktøjerne kan ikke anvendes mekanisk. Til gengæld lærer du at vurdere omfanget af den forandringsudfordring du står overfor, tage temperaturen på forandringsparatheden i organisationen og ikke mindst at vælge den rette løsning i præcis din situation. Du lærer at træde ud af rollen som planlægger af forandringen og ind i rollen som aktivt gennemførende forandringsagent. Du får en dybere forståelse for forandringens mekanismer og gode guidelines til, hvordan du håndterer større forandringer i din organisation.
.
Overskrifter:
- De vigtigste forandringsteorier - teoriernes fordele og begrænsninger
- Forskellige typer af forandringsprocesser
- Forandringens faser og faldgruber
- Psykologiske og organisatoriske mekanismer
- Forstå og tackle modstand mod forandring
- Rollen som forandringsagent - hvad bringer du selv ind
- Værktøjer og guidelines til planlægning og gennemførelse af forandringer i din specifikke situation
- På kursets første dag arbejdes med forandringssimulatoren Mindsetter
- Der afsættes tid på alle kursusdage til at arbejde med eget forandringsprojekt
Bjarke Nielsen er direktør i Soft Skills og har arbejdet internationalt med at forankre strategier hos medarbejdere og ledere. Bjarke forelæser på projekt/-lederuddannelsen på Ingeniørhøjskolen i København og har tidligere undervist på Handelshøjskolen i København. Han er en levende og inspirerende underviser, som med sin store begejstring for at uddanne mennesker har opnået markante resultater såvel i Danmark som i udlandet.
Kurset består af to dage sammenhængende dage samt en opfølgningsdag med en 3 ugers interval. Formålet med et 2 + 1 dags forløb er at sikre forankringen af de nye værktøjer i deltagerens egen virkelighed. På kurset veksles der mellem teori og oplæg samt øvelser og diskussion af dine udfordringer i forbindelse med forandringsprocesser. Oplæg for oplæg relaterer du den nye viden til dit aktuelle forandringsprojekt, så den teoretiske viden kobles med praksis på stedet og dermed skaber læring.
Derudover arbejdes intensivt med forandringssimulatoren Mindsetter. Som deltager træder du ind i simulatoren som forandringsagent for et større organisatorisk forandringsprojekt, og gennem arbejdet med at sikre succes lærer du på en indlevelsesrig og hand-on facon hvilke virkemidler, der virker i forandringens forskellige faser.
Resultatorienteret kompetenceudvikling
Teknologisk Institut befinder sig i krydsfeltet mellem erhvervslivet og forskning, dvs. vi udvikler viden, vi overfører viden, og vi anvender viden. Vores styrke er resultatorienteret kompetenceudvikling, som skaber reel læring. Udgangspunktet er state-of-art viden og værktøjer, som giver mulighed for at være på forkant med udviklingen samt kendt viden og værktøjer, som allerede har vist sit værd.
Teknologisk Institut er Danmarks suverænt største udbyder af kurser og konferencer, og havde på uddannelsesområdet samlet over 30.000 kursister i 2007. Instituttet er 14 gange kåret som Danmarks bedste kursusudbyder af kunderne, jf. Institut for Konjunktur Analyses (IFKA) store årlige undersøgelse af det danske kursusmarked. Teknologisk Institut er en selvejende virksomhed med almennyttigt formål, og at skabe en effektiv videnoverførsel er en af Instituttets helt grundlæggende opgaver.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
Vis alle uddannelser afholdt hos
Teknologisk Institut
For at bestille information om Forandringsledelse, der virker, venligst indtast følgende oplysninger:
* = Obligatorisk felt