|
Kursusinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||
I den effektive organisation er der overblik, empati og handlekraft, samtidig med at ansatte forholder sig ansvarligt til virksomhedens mål, strategi og arbejdsopgaver. Et tydeligt lederskab og en støttende/udfordrende coaching er nødvendig for at skabe tillid, motivation og ejerskab for opgaverne. I et sådant samarbejde navigerer ledere og
medarbejderne mere smidigt, hvilket er en forudsætning for at kunne bevæge sig med markedets og virksomhedens udvikling.
På kurset træner du i at identificere ressourcer og udviklingspotentialer på det faglige, samarbejdsmæssige og personlige område. Du lærer at anvende modeller vedrørende personlighed, kontaktstil og kommunikationsformer, og du får intensiv feedback på dine udviklingsområder som coach, behandler og konsulent. Du får redskaber til på en konstruktive måde at bearbejde de problemer, der kan opstå i samarbejdet med klienter. Vanskelige situationer bliver gennemarbejdet, og deltagerne får træning i at arbejde med hinanden på et gestaltisk/eksistentielt grundlag.
Kurset er procesorienteret og kræver personligt engagement og villighed til at gå tæt på egne og andres reaktionsmønstre og samarbejdsmæssige udviklingspunkter. Kurset veksler mellem korte oplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde og diskussioner
i plenum.
Depositum: kr. 2.500 betales ved tilmelding.
Restbeløbet: Kan betales på 2 måder:
A: kr. 9.000 betales senest en uge før kursusstart
B: kr. 5.000 betales senest en uge før kursusstart den, de resterende kr. 4.000 betales senest 2 mdr. efter første afdrag.
Kost og logi: Deltagerne står i fællesskab for indkøb og madlavning på modulerne. Du kan overnatte gratis – medbring selv sengetøj og håndklæde.
NGI tilbyder uddannelser og kurser inden for den respektfulde gestaltterapi, der de sidste 30 år er udviklet i Skandinavien, og som til stadighed udvikler sig ved at integrere nye videnskabelige teorier og ved at være åben for kulturelle ændringer i samfundet. Gestaltterapi bygger på et eksistentielt livssyn, den psykologiske teori bygger på gestaltpsykologi og metoden, vi arbejder efter, er den fænomenologiske metode.
NGIs 4-årig psykoterapeutuddannelse er rettet mod både personlig udvikling og erfaringsbaseret læring om personaleudvikling, coaching og konflikt- samt stresshåndtering. Basiskursus i personlig udvikling fungerer både som et enkeltstående kursus med introduktion til gestaltterapiens teori og metoder og som adgangsgivende til den 4-årige uddannelse til psykoterapeut.
NGI tilbyder kurser og efteruddannelse for at videreføre opdateret viden og erfaringer til uddannede terapeuter. For uddannede psykoterapeuter er efteruddannelse nøglen til at holde sig ajour med gestaltterapiens anvendelse – både i det private og det offentlige – inden for både én-til-én terapi, par-terapi, coaching på både individuelt plan og gruppeprocesser.
Lærerne er alle praktiserende terapeuter og konsulenter med erfaring i undervisning og formidling.
NGI tilbyder endvidere både individualterapi, supervision og parterapi.
NGI blev stiftet i 1993 og ejes af en ejerkreds af fem lærere. Instituttet er medlem af bl.a. The European Association for Gestalt Therapy EAGT og Dansk Psykoterapeutforening.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
For at bestille information om Den eksistentielle og gestaltiske coach, behandler og konsulent, venligst indtast følgende oplysninger: